Sådan skaffer sportsjournalister deres informationer

14 august 2019 Anders Lundtang Hansen
Sådan skaffer sportsjournalister deres informationer

Vi løfter sløret lidt for, hvordan visse sportsjournalister skaffer sig deres information fra, der senere bliver bekræftet.

Rygter, myter og sandheden. Man ønsker jo det sidste, men som sportsjournalist vil man også gerne være den første ude med den store nyhed, så man ved at læserne, seerne og/eller lytterne ved, at de kan få de dugfriske nyheder fra en.

Sportsresultater er de nemmeste at få, for de er offentligt tilgængelige, så snart kampen er overstået, så handler det bare om, hvem der formidler det først og rammer flest, der ikke har hørt det.

Man skal også være vaks ved havelågen, når man blandt andet i mixzone skal sikre sig et interview med idræts-folkene. Her skal man ikke være bange for at føre sig frem og næsten insistere på et interview, før de andre kan komme til fadet.

Det er eksklusivitet og er det, der sikrer, at ens kunder bliver hos en, fordi man ved, man ikke bare er hurtigt ude med resultaterne, men også får de første informationer, dækker bredest, berører fleste områder og så videre.

Men nogle gange bliver man overrasket over, hvordan for eksempel et onlinemedie kan præsentere en overskrift med et scoop af en historie, som man måske savner en bekræftelse på, når man læser det, når der bare henvises til en “pålidelig kilde”.

Kort efter bliver historien dog bekræftet, og hvis den stime fortsætter, så er man næsten garanteret at kunne holde på folk.

Dog skal der ofte bare én forkert historie til, før klientellet bliver væk, så man er nødt til at være dødsikker på, at ens historie kan holde vand.

Ofte er den slags opbygget ved, at man har fået et stort netværk i branchen, som man vedligeholder, og så kan man ofte få nogle informationer udenfor citat, som man så kan henvise til en anonym kilde, som man dog ved, har informationerne fra de helt rigtige kilder.

Og så er den historie i hus.