Eriksen håber på sejr i Champions League

30 maj 2019 Anders Lundtang Hansen
Eriksen håber på sejr i Champions League

Den danske landsholdsangriber kunne godt tænke sig at få en sejr i Champions League på lørdag

Alt andet ville da også være underligt, hvis den danske landsholds-scorer Christian Eriksen ikke gerne ville have en sejr for sit engelske hold Tottenham, når de tørner sammen mod Liverpool på lørdag i Champions League-finalen.

Men der er i hvert fald pakket al Jantelov væk, når danskeren bliver spurgt om forventningerne til, hvordan han regner med, at det skal komme til at gå i Champions League Finalen:

“Champions League er virkelig noget specielt og noget, som alle fodboldspillere drømmer om. Jeg vil elske at kunne få titlen på mit cv,” udtaler Christian Eriksen ifølge en artikel på Danmarks Radios hjemmeside, dr.dk.

Hos landsholdsangriberen, der af mange fans og eksperter er blevet kaldt den største på herrelandsholdet siden Michael Laudrup, er der ingen ydmyge tanker om, at de skulle være et undertippet hold, der trods alle odds er gået videre til finalen i Champions League.

Christian Eriksen har spillet for sin engelske klub i seks år, men han mangler stadigvæk at kunne notere sig for en sejr i Champions League, hvilket kan komme til at ske på lørdag den 01. juni, når hans hold skal møde selveste Liverpool i den meget ventede finale.

På den måde ender Champions League-trofæet på engelsk jord uanset, hvem der vinder.

Og Christian Eriksen håber selvfølgelig, at det sker ved, at det bliver Tottenham, der tager trofæet med hjem.

På landsholdet har Christian Eriksen set en opblomstring under den seneste landstræner, norske Åge Hareide, hvor han nu har fået en stort set stamplads på landsholdet og scorer utallige mål.

Nogle trofæer på landsholdet er det dog ikke blevet til for Christian Eriksen, men det er værd at bemærke, at Christian Eriksen allerede har deltaget i to slutrunder for landsholdet ved VM, nemlig i 2010 i Sydafrika og 2018 i Rusland.