Teenagere sejrer ved Wimbledon

28 juli 2019 Søren Black
Teenagere sejrer ved Wimbledon

Tennisturneringen Wimbledon har gennem årene budt på fantastiske præstationer fra meget unge spillere. Flere gange er det nemlig en teenager, der har stået som vinder og kunnet hæve den eftertragtede pokal.

Hvad har tennisspillerne Boris Becker, Martina Hinges og Maria Sharapova til fælles, ud over at de i mange år har spillet tennis på et højt niveau? Tennisstjernerne har overrasket deres omverden ved at vinde Wimbledon i en meget ung alder. Tyskeren Boris Becker vandt som 17 årig Wimbledon i 1985, det samme gjorde Martina Hinges fra Schweiz i 1997 som bare 16 årig, og endelig overraskede russeren Maria Sharapova i 2003 ved som 17 årig at vinde Wimbledon efter at have slået Serena Williams af banen i finalen. Måske kommer sæsonen 2019 også til at byde på en teenager, der kan kalde sig vinder af den mest prestigefyldte tennisturnering i verden. En ung amerikaner har i hvert fald allerede gjort stort indtryk i dette års Wimbledon.

Coco imponerer

Meget tyder på, at tennis-entusiaster godt kan vende sig til navnet Coco eller Cori Gauff, som den 15-årige amerikaner er døbt. Hun overraskede helt sensationelt, da hun slog Venus Williams ud af dette års Wimbledon i første runde. Cori Gauf er den yngste spiller, der nogensinde har spillet sig igennem kvalifikationsturneringen til Wimbledon. I 2017 overraskede den unge amerikaner også med sit fantastiske tennistalent. Dengang vandt hun som den yngste spiller nogensinde finalen i pigesingle ved US Open.

Endestation for dansker

Til sammenligning var vores egen Caroline Wozniacki 28 år, inden det lykkedes hende at vinde en Grand – Slam sejr. Det var dog i Australien Open i 2018. Og desværre blev det heller ikke i år, at danskeren kan løfte vindertrofæet ved Wimbledon. Wozniacki vandt ellers først over spanske Sara Sorribes Tormo, der opgav kampen på grund af en rygskade, og dernæst besejrede hun flot russeren Veronika Kudermetova i anden runde. Men i tredje runde blev Caroline Wozniacki altså slået ud af den mere velspillende kineser Shuai Zhang.